spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
Booking

Compagnie de Vignolles præsenterer en gruppe lejesoldater fra Frankrings 1400-tal, komplet med tidstypiske krigere i fuldpladerustning, stor feltlejr og hårdtslående kampshows.

  • Velforberedte og engagerede aktører
  • Professionel opførsel og kommunikation; før, under og efter dit arrangement
  • Gennemførte og voldsomme kampshows; vi trækker den til grænsen og gerne lidt over

Vores kampshows

Vores kampshows bygger på mange års erfaring med historisk kamp og medlemmer som samlet set har deltaget i mere end mange hundrede kampshows, storslag og fægteopvisninger. Samtidig træner foreningens soldatermedlemmer løbende både middelalderlig fægtekunst, ligesom input hentes også fra andre kampformer, bl.a. vikingekampsport og Judo.

Foreningens soldatermedlemmer prioriterer ligeledes deres udstyr højt, og vi stiller derfor næsten kun med fuldpansrede soldater, som kan holde til at vi går til hinanden. Det gør det muligt for os, at kampe for fuld styrke uden at være bange for at skade hinanden; med andre ord, så er vores shows fuldkontaktsshows, hvor vi ikke lægger fingrene imellem.

Vi mener, at et kampshow bliver bedst, hvis publikum får en grund til at disse krigere skal slås. Derfor kombineres vores shows altid med en historie, en portion humor og en morale, ligesom vi trækker på vores erfaring med stuntteknikker og teatersport, samtidig med at vi kæmper fuldkontakt.

 Soldater og krigere

Vores lejr

Når du engagerer Compagnie de Vignolles får du samtidig én af dansk middelalders største og mest veludstyrede feltlejr med, komplet med civilister, åbne og møblerede telte, og et levende feltkøkken. Vores lejr tæller samlet set 10 telte, og vi kan derfor være med til at gøre god fyldest på dit marked, ligesom vi, hvis det er muligt, gerne opstiller en træningsarena, hvor foreningens medlemmer øver i løbet af dagen.

The Cloth of the Field of Gold 

Derudover tilbyder vi

Udover vores primære ydelse, nemlig vores kampshows, har vi også mulighed for andre bidrag til jeres arrangement i form af:

  • Fægteopvisninger, hvor vi fremviser historiske fægteteknikker med løbende forklaringer
  • "Klæd Ridderen På", hvor en ridder iklædes fuld pladerustning med tilhørende kommentering og fortælling om rustningens dele
  • Arrangering af parader og optog, inkl. koordingering af andre deltagende markedsaktører
  • "Væbnerskolen", hvor børn og unge iklædes uniform og udstyres med spyd, hvorefter de gennemgår træning hos Compagnie'ets soldater

Vi har ligeledes en række tætte samarbejdspartnere i form af andre foreninger, som gerne laver kontrakter sammen med, så hvis I står og mangler f.eks. fire foreninger til at fylde jeres markeds kampprogram, så har vi også mulighed for at arrangere dette.

Sådan engageres vi

Hvis I er interesserede i at engagere Compagnie de Vignolles i forbindelse med jeres arrangement, så kontakt os til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan passe ind i jeres arrangement. Foreningens medlemmer har en meget bred erfaringsbase mht. events med udgangspunkt i middelalderen, som strækker sig fra markeder til rockkoncerter.

Når Compagnie de Vignolles deltager på et marked kræver det typisk at vi får dækket vores medlemmers udgifter til transport og forplejning, samt et honorar der går i foreningens kasse til videre udvikling af foreningen. Honoraret afhænger typisk af hvor stor en del af markedets åbningstid foreningen forventes at deltage aktivt i programsatte aktiviteter, samt hvilken type aktiviteter det drejer sig om.

 

Klæd ridderen på med Compagnie de Vignolles

 
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB