spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
Om Vignolles

Middelalderforeningen Compagnie de Vignolles er grundlagt i 2007, og beskæftiger sig med formidlingen af den middelalderlige periode omkring 1430 i Europa med udgangspunkt i Frankrig. Foreningen består af både civile og soldater, som kollektivt er med til at levere en præsentation af vores periode med udgangspunkt i en gruppe lejesoldater og deres følge. Alle i gruppen bidrager til at gøre oplevelsen for publikum realistisk og ikke mindst spændende.

Foreningen består af en blanding af venner og famile - unge og gamle, og det giver gruppen en rigtig god dynamik. Udover foreningens deltagelse i middelaldermarkeder rundt om i Danmark i sommerhalvåret, afholder vi i vinterhalvåret en del arrangementer i form af workshops for foreningens medlemmer. Nogle af disse afholdes ekslusivt for foreningens medlemmer, mens andre holdes i samarbejde med vores venner i middelaldermiljøet, og er dermed med til at skabe en kontinuerlig tilgang af ny viden til foreningen. I forbindelse med disse workshops beskæftiger vi os med middelalderlige håndværk, kamptræning og generelt socialt samværd foreningens medlemmer imellem.
Foreningens daglige drift varetages af foreningens bestyrelse, og vi har i foreningens opbygning søgt at tage højde for at skabe plads til alle, som har noget at bidrage med.

Foreningens tilgang til den historiske formidling er, at formidlingen skal være spændende og indlevende for at være lærerig. Vi tager derfor altid udgangspunkt i at fange publikums interesse og præsentere dem for en udadvendt og enkel formidling.

Den historiske baggrund

Foreningen tager udgangspunkt i den franske adelsmand Etienne de Vignolles, som levede i 1400-tallets Frankrig og blandt andet kæmpede under Jeanne d'Arc. 

Den franske adelsmand Etienne de Vignolles (også kaldet La Hire) blev født 1380/1390 i Préchac-les-Bains i Gascogne, og døde 12. jamuar 1443 i Montauban. Etienne de Vignolles var fransk hærfører og kæmpede ved Jeanne d´Arc´s side. En af hans største sejre var slaget ved Patay i 1429.

Etienne de Vignolles var især kendt for sine vredesanfald og voldelige adfærd, hvorfor hans samtid gav ham tilnavnet La Hire som henviser til det middelalderfranske ord ire som betyder vrede (ira på latin).

Han gjorde sin entré på den historiske arena under Guerre de Cent Ans – bedre kendt herhjemme som Hundredeårskrigen (betegnelsen for en række væbnede konflikter mellem England og Frankrig i slutningen middelalderen 1337-1453).

Frankrig under hundredeårskrigen

Krigen gik i store træk ud på rivaliserende krav på den franske trone. Huset Valois mente, at de havde krav på den franske kongetitel, mens det engelske kongehus Plantagenet, kaldte sig konger af England og Frankrig. Plantagenet var også kendt som huset Anjou og havde deres oprindelig deres rødder i de franske egne Anjou og Normandiet. Mange franske soldater sloges på begge sider, f.eks. støttede Burgundiet og Aquitanien englænderne. Samtidig kæmpede der italienere fra Lombardiet og skotter på den franske side.

Charles VI., den daværende franske konge, var blevet kronet i Reims som 11-årig i 1380 og fik overdraget ansvaret for det franske rige af sine onkler i 1389 som kun 20-årig.

Han var umiddelbart en lovende ung mand, kampduelig og klog som det er nødvendigt for en konge at være og den franske adel så i ham manden som skulle befri dem fra det engelske åg Den unge Charles skulle dog ikke blive denne mand for i 1392 skete der noget som ingen havde forudset.

Den 5. august 1392 i en skov ved byen Mans brød en lurende sindssyge ud hos kong Charles VI.;
Han råbte at han var blevet forrådt og dræbte derpå fire mænd fra sin egen gruppe inden man fik styr på ham. Siden denne dag fik den franske konge hyppige anfald af sindssygen og dette på et meget dårligt tidspunkt for et Frankrig hvor store områder var under engelsk kontrol. Charles VI. døde i Paris den 21 oktober 1422, stadig splitterragende gal! 

Etienne "La Hire" de Vignolles 

Etienne de Vignolles voksede således op i et meget turbulent Frankrig, hvor de politiske vinde skiftede tit. England havde herredømmet over dele af Frankrig og i næsten 100 år havde franskmændene kæmpet for at befri deres land.
Vignolles gik i den franske kronprins (på fransk: dauphin) – Charles (senere VII) tjeneste omkring år 1418 og førte guerillakrig mod englænderne i egnene omkring Laon og Vermandois.

Under Charles VI´s efterfølger, kronprins Charles VII., var alle områder i det nordlige Frankrig tabt til England. I den situation var det, at jomfruen fra Orléans - den purunge bondepige, Jeanne d'Arc, dukkede op. Ledet af sine himmelske stemmer lykedes det hende i 1429 at føre en fransk undsætningsekspedition til Orléans og at befri byen fra den engelske belejring.
Vignolles var efter sigende en tæt våbenfælle til den stærkt troende jomfru fra Orléans, på trods af at han var erklæret ateist og kritiker af religion.

Overfor denne voldsomme franske modoffensiv, som Jeanne d'Arc kommanderede langs med Loire, begyndte John Talbot, den engelske jarl af Shrewsbury, en engelsk tilbagetrækning mod Seine. Johm Talbot var en garvet krigsherre, som blev kaldt Akilleus af sine egne folk, og havde stor kamperfaring. Han havde kæmpet mod den walisiske oprørsleder Owain Glyndwr fra 1403-1404 og havde været engelsk løjtnant i Irland.
Ved Patay, i et forvirrende område med levende hegn og skove, angreb franskmændene under Etienne de Vignolles flanken af den engelske kolonne den 18. juni 1429. Overraskelsesangrebet gav ikke Talbots bueskytter tid til at indsætte deres dødbringende langbuer. De franske riddere løb imidlertid hurtigt kolonnen over ende og slog derpå en styrke af riddere under Sir John Fastolf, som var kommet op for at forstærke deres ramte våbenfæller, på flugt. John Talbot blev taget til fange under slaget. Mere end en tredjedel af hans hær på 5.000 mand var blevet knust og resten spredt for alle vinde.

Slaget ved Patay fremskyndede franskmændenes genopvækkelse og det modsvarende sammenbrud af de engelske styrker nord for Loire. Ansporet af Jeanne d'Arc rejste det franske hof til Reims, hvor prinsen blev kronet som Charles VII den 17. juli 1429. Jeanne d'Arc blev dog senere taget til fange ved Compiègne af burgundere den 23. maj året efter. Løskøbt af englænderne blev hun brændt på bålet i Rouen den 31. maj 1431.
Etienne de Vignolles iværksatte to nærmest mytebelagte militære redningsforsøg for at befri Jeanne d´Arc i Rouen.
Men den nationalistiske styrke, som hun havde sat i bevægelse, fortsatte uformindsket.

Efter Partay

Etiennes bror, Amadoc de Vignolles, blev senere dræbt af englænderen John Talbot (ved indtagelsen af Creil i 1434.
Ved samme slag blev Etienne de Vignolles taget til fange af de engelsk-venlige burgundere, men det lykkes ham senere at flygte fra fangekælderen i Dourdan, hvorefter han genoptog kampen mod englænderne og vandt sig stor hæder. 

Vignolles vandt året efter slaget ved Gerberoy mod englændere sammen med Poton de Xantrailles - der i 1454 blev udnævnt til Marechal de France (marskal – højeste militære embede).

La Hire og de Xantrailles

Burgundiet blev genforenet med Charles VII i 1435 under en fredsslutning ved Arras. Paris blev befriet et år senere. Franskmændene trængte stødt deres forhenværende erobrere ud Gascogne, med undtagelse af Bordeaux og Bayonne, blev befriet frem til 1442. Mod nord kom Rouen, nøglen til Normandiet, under fransk angreb. Den tapre indsats, Jeanne d'Arc og Vignolles havde ydet for Frankrig, opildnede franskmændene til efter hendes død at kæmpe videre for at få landet befriet, og i løbet af de næste 20 år englænderne fordrevet fra hele Frankrig, undtagen Calais.

På trods af fredsslutningen ved Arras i 1435, fortsatte de Vignolles og has mænd med at plyndre og bekæmpe burgunderne på bedste guerilla-agtige manér i egnene omkring Artois og Caux.

Etienne de Vignolles døde den 11. januar 1422. Nogle kilder hævder efter dødelige sår fra slaget ved Montauban, andre at det var en ukendt sygdom.
Etienne de Vignolles jordiske rester lagdes i en sarkofag med en skulptur af ham udenpå, der senere forsvandt under den franske revolution i 1789.

 
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB